VKA BEHANDLING

Hvad er VKA-behandling?  
VKA-behandling (vitamin K antagonistbehandling) er en blodfortyndende behandling, der gives i forbindelse med forskellige hjerte/karsygdomme, hvor der er en betydelig risiko for at udvikle en blodprop. Medicinen sælges under navnene Marevan og Marcoumar. AK-behandling er en kraftigere behandling end behandling med for eksempel hjertemagnyl, dipyridamol(Persantin) og clopidogrel(Plavix), og virker på andre størkningsmekanismer i kroppen end disse. Omkring 90.000 danskere skønnes at være i VKA-behandling. Hvis du skal starte VKA-behandling, behøver behandlingen ikke begrænse din tilværelse. Du skal blot være opmærksom på nogle faktorer, der kan påvirke behandlingen.
 
Hvem kommer i VKA-behandling?
Fem hovedgrupper af patienter kommer typisk i VKA-behandling.
1) Patienter med en ny hjerteklap. Patienter, der får indopereret en mekanisk hjerteklap, kommer i livslang VKA-behandling, mens patienter, der har fået en biologisk hjerteklap, almindeligvis er i VKA-behandling i 3 måneder.
 
2) Patienter med forkammerflimmer skal måske i VKA-behandling. Ud fra forskellige kriterier, såsom alder og køn, og mængden af risikofaktorer, der kan fremme dannelse af blodpropper, sammenholdt med hvor stor en risiko der er for blødning hos patienten, kan lægen afgøre, om der er indikation for VKA-behandling.
 
3) Patienter, der har haft en blodprop i benene eller lungerne. Har man haft flere tilfælde af disse blodpropper, skal man oftest i livslang VKA-behandling.
 
4) Patienter med skader i hjertet efter en større blodprop. I den situation størkner blodet inde i selve hjertes hulrum, og her vil man forebygge, at der dannes blodpropper, som kan rive sig løs og blive ført ud i kroppen.
 
5) Patienter med trombofili dvs. patienter, der har øget risiko for at danne blodpropper. Disse patienter skal oftest i livslang VKA-behandling.
 
Sådan foregår VKA-behandling. 
Formålet med VKA-behandlingen er at forebygge blodpropper ved at nedsætte blodets evne til at størkne. Størkningsevnen skal lige netop nedsættes så meget, at man ikke danner blodpropper, og samtidig ikke så meget, at man risikerer at få blødninger. Blodet har en naturlig størkningsevne, som sikrer, at det størkner, eksempelvis ved små rifter og sår. K-vitamin medvirker til den proces. VKA-behandlingen hæmmer virkningen af K-vitamin, og det betyder, at blodet ikke størkner så let. Hvis en patient i VKA-behandling skal opereres akut er det muligt at ophæve virkningen af behandlingen på få timer. VKA-behandlingen kræver nøje overvågning, fordi blodets evne til at størkne påvirkes af flere forhold, fx kosten. Behandlingen styres ved at måle blodets INR-værdi. Rent praktisk gøres det ved, at der tages en blodprøve i patientens finger. Blodprøvekontroller er nødvendige, og intervallet mellem disse kan variere fra 1 uge til 6 uger, afhængigt af hvor stabil behandlingen er. En INR på 2 betyder, at blodet er 2 gange så lang tid om at størkne som normalt. Ved VKA-behandling skal tallet normalt ligge mellem 2,0 og 3,0. I nogle tilfælde lidt lavere, i andre lidt højere.
 
Kostens betydning for VKA-behandling. 
VKA-behandlingen kan påvirkes, hvis man indtager meget store mængder K-vitamin. K-vitamin findes i varierende mængder i flere grønsager, især i grønne grønsager. Hvis man indtager meget K-vitamin, kan man få behov for mere blodfortyndende medicin for at opnå den rette effekt. Det betyder ikke, at du skal undgå K-vitamin. For at få den bedste balance mellem størkningsevne og den mest stabile VKA-behandling er det nødvendigt, at du får lidt K-vitamin hver dag. Du skal derfor spise varieret og regelmæssigt. Du kan roligt spise grønsager hver dag. Du skal bare være opmærksom på, at enkelte grønsager og andre madvarer indeholder meget K-vitamin. Du kan spise alle slags frugt og næsten alle slags grønsager. For at få en stabil virkning af VKA-behandlingen bør du fordele de mest K-vitaminrige fødevarer jævnt over ugen. Det gælder både friske og frosne, rå og tilberedte. Vil du gerne spise en større mængde af de K-vitaminrige grønsager og andre madvarer, så gør det i nogenlunde samme mængde hver dag, så din behandling kan justeres efter det. Medicin og naturmedicin har også betydning for VKA-behandlingen. Er man i VKA-behandling, er det vigtigt at aftale det med den der styrer  VKA-behandlingen inden man starter på at tage naturmedicin. Ligeledes er det vigtigt at nævne, når man kommer til blodprøvekontrol, hvis man er startet med ny medicin eller der er ændret i noget af den medicin, man tager udover VKA-behandlingen. Det kan have indflydelse på doseringen af den blodfortyndende medicin. Smertestillende håndkøbsmedicin bør tages med omtanke, og helst efter samråd med den der styrer VKA-behandlingen.
 
Alkohol og VKA-behandling.
Indtagelse af store mængder alkohol kan øge den blodfortyndende virkning af din VKA-behandling. Din INR-værdi vil stige, som tegn på at din blødningsrisiko er øget. Det frarådes derfor, at man indtager større mængder alkohol sammen med behandlingen.
 
Tandlægebesøg og kirurgisk behandling.
Er du i VKA-behandling, og skal du have foretaget et større kirurgisk indgreb, vil den sygehusafdeling, der skal udføre indgrebet, sædvanligvis vejlede dig i hvordan du skal tage din VKA-behandling op til indgrebet og i tiden lige efter. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte lægehuset. Skal du til tandlæge og have tænder trukket ud, vil tandlægen oftest ringe til lægehuset og spørge til, hvilken blodfortyndende behandling du får, og i hvilket INR-niveau du ligger. Derudfra tages beslutning om, det er nødvendigt med ændring i VKA-behandlingen .Visse patientgrupper, eksempelvis patienter med mekaniske hjerteklapper, skal under en eventuel pause med VKA-behandlingen have indsprøjtninger med et andet blodfortyndende stof for at undgå blodpropper.
 
Bivirkninger.
Den hyppigste bivirkning til VKA-behandling er en øget blødningsrisiko. Hvis du bløder fra næsen, tandkødet, endetarm eller underlivet, eller hvis der opstår store blålige plamager på huden, bør du kontakte lægehuset, så vi kan undersøge, om du får for meget blodfortyndende medicin.